Hvorfor kan du ikke gætte, hvordan jeg har det?

Ja, så gjorde jeg det igen. Jeg gik nemlig og små mopsede over at min mand ikke kunne gætte hvordan jeg havde det.

Jeg var kommet sent hjem to aftener i træk og kunne konstatere at den maskine fuld vasketøj jeg havde sat over om morgenen ikke var hængt ud og børnenes madpakker ikke var smurt. Jeg sagde ikke noget, lavede bare hønserøvs mund og gik i seng – han havde vel heller ikke nået at støvsuge nå!. Hønserøvs munden sad der endnu, da vi stod op og egentlig havde jeg fortjent ikke at blive spurgt til, men han er nu sød og opmærksom min mand, så han spurgte mig om der var noget galt. Desværre gik jeg i gang med mit offer korstog og remsede alle de praktiske ting jeg havde fået ordnet og afsluttede med et: ”…og så kan jeg ikke engang regne med, at du tager dig af de allermest nødvendige pligter” . Der blev han sgu sur (med rette) og så kunne vi få en halv dag til at gå med den konflikt. Meget velargumenteret forklarede han mig, at han ikke fra tid til anden stak overkroppen ind i vaskemaskinen for lige tjekke om jeg havde sat noget over. At smøre madpakker om aftenen er et af mine nye påfund, så det havde han ikke skænket en tanke. Men som han sagde, jeg kunne jo bare sige til, hvis der var noget han skulle gøre. Dén sad, for det er jo netop det jeg har så svært ved. Jeg stoppede desværre ikke dér, men fortsatte ud fra en overbevisning om at tingene skulle køre på min måde. Nå ikke?

Jeg undrer mig. 11 års ægteskab, 13 års on / off terapi og 5 1/5 års uddannelse inden for feltet senere. Christ, bliver jeg aldrig klogere?

Jeg dykker lidt ned i mine bevæggrunde og det første der falder mig ind er, at jeg kan fremhæve mig selv og mine praktiske fortræffeligheder, når jeg går og bitcher inden i. Når jeg gør mig til offer, så slipper jeg så dejligt for at tage ansvar for virkeligheden. Jeg kan bruge alt mit krudt på at have ondt af mig selv og ingen siger mig imod, når bare jeg holder munden lukket. Min konfliktskyhed slipper for diskussionen om hvem, der har ret, så min virkelighed kan jeg beholde helt som min egen. Selvbevidsthed, selvbevidsthed. Cirkushesten skal åbenbart have et par runder mere i manegen med de gamle mønstre, før jeg fatter vigtigheden i at melde ud. Op på hesten igen gamle jas!

Tags:
,
5 Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.