26 feb Den vigtige forskel på dig og ham – nyd den!

Kan du huske da du var ung og sprød og mødte din mand og I forelskede jer og tænkte at I skulle dele hele livet med hinanden? Dengang var det charmerende at han var en drømmer, der glemte tid og sted, når han så dig ind i øjnene. Det gjorde ikke noget at han kom lidt for sent til jeres aftaler, for så sad du bare under de blomstrende kirsebærtræer og tænkte på ham og glædede dig til han kom ræsende på sin gamle sorte politicykel. I kunne bruge nætter på at tale og kysse og han havde så meget klogt at sige og gjorde sig så mange tanker, vidste en masse om musik, om kærlighed og om alle de børn I skulle have sammen. Et helt fodboldhold mindst!

10 år og to børn senere er charmen måske falmet. Nu er det mega irriterende at du ikke kan tale til ham, når han læser avis, fordi han ikke hører efter. Det er belastende at du ikke kan regne med at han husker at købe brød med hjem fra arbejdet, selvom du har sendt ham en sms så sent som kl. 16. Du har styr på hjemmefronten og det er somom, at det faktum, at han tjener størstedelen af pengene til den fælles kasse ikke rigtig gælder mere. All right, han kan stadig tage dig om livet og kysse dig på den der måde, som giver dig gelé i knæene, men det er sgu lidt svært at nå at mærke, når der står et barn og tørrer sin snotnæse af i din kjole og kartoflerne er ved at koge over på komfuret.

Det er jo nemt for mig at skrive at du skal huske at nyde de der kys og lade kartofler være kartofler, når den følelse, der står først i køen hos dig er irritation. Det er nemlig umuligt at have det anderledes end man har det.

Derfor er balancegangen en kunst. Hvornår er det vigtigt for dig at tage de konflikter, der unægteligt er i dit forhold og hvornår er det tid for at sænke standarden for hvordan tingene skal køre, til glæde for alle i familien og ikke mindst dit parforhold. Hvornår er hans måde lige så god og gældende som din?

Indenfor gestaltterapien tror vi på, at vi ubevidst søger og forelsker os i dem, vi kan lære mest af, om os selv. Det betyder at vi bliver tiltrukket af dem, som ikke er som os, men som derimod kan lære os noget om de sider af os, som ikke er særlig veludviklede.

Når du forelsker dig i den romantiske drømmer er det fordi han ikke er så kontrolleret som dig og i forelskelsesfasen føler I jer fuldendte, fordi I komplimenterer hinanden. Som årene går bliver det en pestilens i et hård presset familie liv at han ikke holder så meget fast i rammerne, som du måske synes det er nødvendigt.

Problemet er at når I forsøger at lave hinanden om, har I ikke længere forskellen til at skabe elektriciteten imellem jer og I har ikke længere den givende læreproces, der ligger i at opdage, hvad det handler om hos dig, når der er sider af din mand du synes er mega irriterende. I går altså glip af alt det væsentlige og ligger i farezonen for at skabe jer et leverpostejs forhold, hvor I er mere venner (eller uvenner) end elskere.

Jeg kan ikke lære dig at elske ham, når han vasker cykelkransen i opvaskemaskinen eller smider sine underbukser 30 cm fra vasketøjskurven. Men jeg ønsker mig for dig og for jer at du kan elske ham, fordi han er anderledes end dig og derfor bidrager til noget andet, både i dit og i jeres fælles liv.

Er du enig? Send mig en kommentar her på bloggen og læs mere om hvad jeg ellers laver på www.axholm.com