Fat dit fokus kvinde – om at blive hjemme i egen have i parforholdet

Jeg får mange kommentarer på mine indlæg her på bloggen og jeg synes det er skønt at sætte gang i tankerne og helst også følelserne (man er vel gestaltterapeut) hos alle jer engagerede læsere derude. Tak for det!

Bortset fra mine indlæg om utroskab har jeg fået allerflest følelsesladede kommentarer til mit indlæg om offerrollen i parforholdet. Indlægget er bygget over en problematik i mit eget forhold og de fleste har haft et budskab om, at nu måtte min mand tage sig sammen og være mere med i det huslige herhjemme, at jeg burde give ham tilbage af samme skuffe og hvordan kunne jeg finde mig i sådanne et dovent svin osv.

Det er jo kun min mand og jeg, der ved hvordan vi rent faktisk fordeler sol og vind herhjemme, så jeg har hæftet mig ved een gennemgående ting i de indkomne kommentarer. Fokus har været på min mand eller på, hvad jeg burde gøre i min situation.

Det tror jeg desværre er rigtig sigende for, hvordan mange (især kvinder) opfatter deres parforhold. Disse kvinder forventer af deres partner, at han skal gøre noget andet end det han gør, for at de kan få det på en bestemt måde. Sagt på en anden måde: Du skal være en anden, før jeg kan elske dig. Det betyder at de ikke vil acceptere deres mands virkelighed, men have at han skal have samme virkelighed, som de selv har.

Mit fokus, både i mit arbejde og i mit private liv, ligger i langt højere grad på, hvad der sker med mig, hvordan jeg opfatter situationen og hvordan jeg tackler den, både bevidst og ubevidst. Når jeg fjerner min opmærksomhed fra min mand og fra det han gør eller netop ikke gør og derimod har fokus hjemme hos mig selv, så giver det mig en høj grad af frihed til at være mig og ham til at være sig. Jeg bruger altså ikke en masse krudt, på den umulige opgave det er, at lave ham om. På den led tager jeg ansvar for mit liv og velbefindende frem for at sætte mig i en sårbar situation, hvor jeg gør mig afhængig af, at han skal være på en bestem måde, for at jeg kan blive lykkelig. Det betyder ikke at der er dømt ren anarki herhjemme, slet ikke. Jeg vil til enhver tid forbeholde mig retten til at respondere på ham. Forskellen er at jeg (for det meste) gør det på en ansvarlig måde, hvilket vil sige at jeg er klar over, at når jeg reagerer på noget han gør, så handler det om mig (ellers ville jeg ikke reagere på det).

Det er altså ikke det livet udsætter mig for, som gør det svært. Det er måden jeg forvalter det på, som giver problemerne.

Taget fra mit eget liv og den omtalte situation fra vores morgener, så skal det store billede selvfølgelig være i orden og hvis det er det, så er det meget mere interessant for mig at se på, hvordan jeg tackler en ægteskabelig konflikt frem for, hvad min mand gør. Jeg kan ikke ændre ham, men jeg kan ændre min måde at se på ham eller jeg kan gå, hvis ikke jeg kan lide det jeg ser og igen vil det handle om mig og min måde at forvalte det jeg ser på og ikke så meget om, hvem han er og hvad han gør.

Mit budskab med det skrevne indlæg er altså: Bliv hjemme i din egen have, tal for dig selv og om dig selv (hvordan du har det, hvad du føler i en given situation) frem for at pege fingre. Forhold dig følelsesmæssigt til, hvad der sker i dig, frem for at have en mening om, hvorfor, hvordan eller hvornår din mand gør eller ikke gør noget. Kritik og brok er dræbende for nærheden i et forhold og det fører kun til uvenskab og afstand.

Jeg håber det giver sig selv, at det ikke handler om at æde den ene kamel efter den anden, for husfreden skyld, for det er slet ikke meningen. Jeg tager hjertens gerne en konflikt, hvis jeg er utilfreds og vil have noget ændret. Det handler derimod om at have og dermed også give hinanden en høj grad af frihed, til at være dem vi er, med alle de muligheder og begrænsninger vi har. På den måde kan vi udfolde os, som hele mennesker for hinanden og i et klarere lys se og mærke, om vi kan elske hinanden eller ej.

Når du tager dig af dig og din partner tager sig af sig, så er det så meget nemmere at være sammen, frem for at sovse rundt i hinandens måde at være på, som vi alligevel ikke kan lave om.

I øvrigt handler evnen til at elske i langt højere grad om at elske sig selv, men det er en mere terapeutisk snak, vi kan tage en anden gang. Go kærlighed og go weekend.

www.axholm.com

Tags:
8 Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.