Klidkiksen og sportskagen – om hvorfor det bedre kan betale sig at kæmpe for parforholdet end at skifte til en anden model

En af mine klienter formulerede det således: Selvom jeg elsker min kæreste og vi på mange måder passer bedre sammen end jeg gjorde med min ekskone, så er kærligheden ikke lige så stærk, det er ikke det samme. Jeg har mistet min uskyld.

Når vi har levet i en del år, har fået børn, haft op og nedture og er blevet skilt, så er der ingen vej udenom at blive voksen. Vi er nødt til sande at voksenlivet ikke er, som vi forestillede os det, da vi var børn. Da jeg var barn troede jeg at voksne altid vidste, hvad der var det rigtige. Voksne begik ikke fejl men vidste altid hvilken vej de skulle gå og hvad der var op og ned. Jeg har efterhånden opdaget at det er meget mere komplekst, besværligt, kedeligt og ansvarsfuldt end da vi var 13 og ville give vores højre arm for at blive 18 i en fart.

Da du var 18 stod verden åben og alt kunne lade sig gøre. I 20´erne opdagede du at det der voksen liv var ikke lutter lagkage, for der skulle både studeres og vaskes tøj på møntvaskeriet og betales husleje.
Til gengæld mødte du den store kærlighed, I flyttede sammen, blev gift, fik børn og aser og maser for at få hverdagen til at hænge sammen. I tilbringer nogle dejlige og slidsomme år i troen på at det her er kærligheden, det her er opfyldelsen af jeres drøm om far, mor og børn. Alt det I er igennem sammen binder jer tættere på hinanden.

Måske er det en sød kollega, måske din gode venindes storebror, der lige er blevet skilt eller ham den lækre, høje mørke nede fra fitnesscentret. Fristelser er der mange af, hvis du er åben, ikke går af vejen for en flirt eller synes at hverdagens liv i hamsterhjulet er lige vel leverpostejsfarvet. Måske er du fristet til at skifte det liv du har med mand og børn ud med en anden mand og et andet liv, som kan virke så langt mere attraktivt.

Det er fantastisk at flirte, blive feteret, begæret, lyttet til og set i en grad, som du nærmest havde glemt fandtes. Det er svært at forestille sig at et liv med ham nogensinde kunne blive trivielt og konfliktfyldt.
Som en af mine venner sagde forleden: Hvis du har spist Mariekiks i 10 år, så er det ikke så underligt at Sportskagen fra La Glace ser så vidunderlig attraktiv ud. Problemet er bare at efter 10 år (eller mindre) så er du ved at kaste op af sportskage eller også har den på mystisk vis forvandlet sig til en Mariekiks, som årene er gået.

Alt det du møder i verden handler om dig selv.

Det gælder også parforholdet. Hvis du keder dig, hvis I har for mange konflikter eller er ved at glide fra hinanden, så kan du takke dig selv. Ikke at det så alene er din skyld at konflikterne er kommet, men det er din skyld, hvis ikke du gør noget ved det. Der skal kun en til at ændre dit parforhold og det kan være dig, så start allerede i dag:

1. Itale sæt at du ønsker dig mere / noget andet / mindre osv. Hold dig hjemme i egen have, det betyder at du skal fortælle om dig selv og dine behov UDEN kritik eller bebrejdelser af din partner.

2. Hør hvad din mand har at sige. Lyt til hans ønsker og behov. Lur mig om ikke også han savner mere nærhed, flere grin, mere sex og mere kæreste tid med dig.

3. Lav aftale om hvad I begge to kan bidrage med, for at opnå det I har behov for. I kan med garanti byde ind med noget forskelligt og på den måde komplimentere hinanden og dermed skabe jer det I ønsker jer.

4. Prøv at se ud over hverdagens små irritationer. På bundlinien er det så vigtigt at han støvsuger panelerne bag sofaen eller smider sine underbukser 30 cm fra vasketøjskurven og konsekvent glemmer at skrue låget på tandpastatuben? Hvis I har god kontakt med hinanden, griner sammen, følges ad mod et fælles mål er det så vigtigt?

Det kræver en helhjertet indsats at få kærligheden til at vare i mange år. End ikke den vildeste forelskelse varer ved. Heller ikke når man er 40 og oplever den igen med en kollega, den lækre fra fitnesscentret eller venindens storebror.

At blive skilt er benhårdt og kræver sine (børne-) ofre. Ikke desto mindre tror jeg på, det er meget desto hårdere at blive og kæmpe uanset hvad livet må have budt en af utroskab, fyringer, børnefødsler, sygdom, dødsfald og svigerfamilier.

At blive og kæmpe og se sine dæmoner i øjnene, at tage ansvar og turde give udtryk for sig og især blive i stand til at udvikle sig og vokse sammen, det er vejen til den helt store livslange kærlighed.

Er du enig? Skriv en kommentar her på bloggen og læs mere om hvordan jeg hjælper par i krise på min hjemmeside www.axholm.com

Tags:
6 Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.