14 apr Fokusgruppe om mænd og terapi
Jeg har i samarbejde med min super dygtige PR dame Ann-Sophie Friis afholdt en fokusgruppe for mænd om deres forhold til og forestilling om terapi. Jeg oplever ofte at mænd kommer i parterapi med ders kæreste eller kone og når de får forståelsen af, hvad de kan få ud af terapien, så vil de også gerne komme til samtaler alene hos mig.
Det er altså ikke et spørgsmål om at mændene ikke kan bruge terapien – tværtimod, men mere om at få dem hen over alle forestillingerne og fordommene og i stolen hos mig første gang, der er min udfordring. Jeg kan nemlig også mægtig godt lide at have mænd i terapi.
Her kommer lidt om hvad jeg tog med mig fra aftenen i bullit points
· Mænd står totalt af på ordet terapi (parterapi er dog med tiden blevet mere spiseligt)
· Jeg skal være løsningsorienteret i min kommunikation og det må endelig ikke blive for tungt eller lugte af traumer fra barndommen
· Det er mere ok at have problemer på jobbet og endda med konen men ikke med sig selv, det er umandigt
· Mænd vil have udfordringer, personligt serviceeftersyn og sparring – ikke terapi
· Mænd skal inspireres til at gå i terapi, for de ved ikke hvad det handler om, før de har prøvet det
· De vil helst have det anbefalet af venner de stoler på og som selv har prøvet det
· Mænd vil ikke konfronteres med deres svaghed og mangelfuldhed
· Mænd vil have resultat, udbytte og perspektiver
· Mænd vil have andre mænd, gerne offentlige personer de respekterer til at stå frem og sige at terapi virkede for dem
Hermed helt groft og uden for mange nuancer. Er du mand og læser dette og har du lyst til at kommentere skal du være så hjertelig velkommen. Jeg er nemlig slet ikke færdig med jer kan jeg bare sige.
Vil du læse mere om terapi for mænd – så er det HER
Vil du læse mere om min mandegruppe, MAND – stå ved dig selv! – så er det lige HER
2 Comments