Er du træt af mænd?

… eller måske modsat sulten efter dem?

Ofte når jeg møder nyligt fraskilte kvinder, så er de enten fed up af mænd, parforhold og problemer eller modsat sultne og nysgerrige på endelig at være frie igen og have muligheden for at gå ud i verden og få noget af alt det, de har savnet så længe i deres parforhold.

Er du sulten og nysgerrig, then go ahead! Hvis du er træt og frustreret, så siger dine følelser noget om, hvordan du har haft det indeni alt for længe. Du har sikkert undertrykt de følelser, fordi du troede du kunne bevare dit parforhold på den måde. Faktum er at det netop er derfor at kærligheden ikke holdt.

Når du ikke udtrykker dine behov og sørger for at få dækket dem, enten af dig selv eller af andre, så vil du til sidst ikke kunne holde ud at være i forholdet, fordi du er “løbet tør”. Du er følelsesmæssigt udsultet og det kan ingen holde til i længere tid af gangen.

Det samme gælder dine grænser. Når du i årevis har ladet dine grænser overskride i stort og småt, så vil du uværgeligt nå til et punkt, hvor du ikke kan holde ud at være i nærheden af din mand eller kæreste. Simpelthen fordi han hele tiden minder dig om dine grænser. Så er det fristende at have fokus på at det er HAM, der har overskredet dine grænser, men heldigvis er det sådan, at det er dig, der har ladet stå til. Når jeg skriver “heldigvis” er det fordi det så også betyder at du har magten til at gøre noget andet og derfor ikke behøver at lade dig skille af den grund. Din mand kan nemlig ikke respektere dine grænser, hvis ikke du sætter dem.

Så selvom det føles som om du ikke elsker ham længere, så handler det slet ikke om kærligheden til ham, men om kærligheden du ikke har næret til dig selv i alle de år.

Når du elsker dig selv og tager vare på dig, så vil du kunne sætte dine grænser og udtrykke dine behov og kun på den måde vil du også kunne nære en vedvarende kærlighed til et andet menneske.

Så hvis du er træt af mænd er det min påstand at du i virkeligheden er træt af dig. Den fede  nyhed er at det kan du gøre noget ved NU!

Er du mere nysgerrig på dig? Så kom og vær med i min workshop Det Levende Parforhold. Du vil blive meget klogere på dig og på hvorfor du gør som du gør – det bliver godt!

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.