40 år og hvad så?

Jeg er blevet 40, som i fyrre år gammel. Jeg har levet i fyrre år, FYRRE ÅR. Jeg kan sige det er 22 år siden jeg fik mit kørekort. At det er over tyve år siden jeg flyttede hjemmefra. Jeg har haft kobberbryllup, mit ældste barn er snart teenager og min krop er i forfald. Så det er jo oplagt at spørge mig selv om jeg har en fyrre års krise under opsejling. Er jeg med et blevet bange for at gå glip af noget. Skal jeg tage mig en ung elsker eller skifte karriereretning eller måske flytte hele familien til udlandet? Hm nej, ingen krise her, men det er tid til at gøre status.

Det er fedt at være 40 fordi

· jeg er gladere for mig selv end jeg var for bare ti år siden

· jeg er mere rolig, blid og mild end nogensinde før (oh yes)

· jeg er også bedre til at sætte grænser på den fede måde

· jeg har et godt ægteskab og ved jeg har fundet ham jeg vil tilbringe resten af mine dage med

· jeg har to børn som er lykkedes til fulde

· jeg elsker mit arbejde, fordi jeg gør en forskel i verden hver dag

· jeg føler mig mere fri selvom jeg er bundet i ægteskab, moderskab og økonomisk

· jeg ved at jeg er på rette vej på alle områder af mit liv

· jeg ved hvor jeg kan få hjælp, når udfordringerne overstiger evnerne

· jeg har lige præcis de venner jeg ved jeg kan regne med, både hver dag og når det virkelig gælder

· jeg er bleve voksen selv overfor min far og mor

Til gengæld ville jeg gerne være tyve år igen fordi

· min krop var 100% spændstig

· flere muligheder var åbne

· jeg så, statistisk set, ville have flere år tilbage i dette liv

· rent faktisk ville være i stand til at være lige så hårdt og længe i byen, som jeg påstår

· stadig havde en del mænd til gode at elske (med)

Men der er ingen tvivl, jeg ville ikke bytte alder for noget i verden. The 40´ies rock!

Kærligst Katrine Axholm

Læs også: Bliver jeg nogensinde gode venner med min røv i et par jeans? 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.