Praktik-fælden

Min mand og jeg er sådan nogle energiske gør-det-selv typer. Min mand er økonom til hverdag, og når han kommer fra arbejde elsker han at trække i arbejdstøjet og give den gas med ombygning og snedkerering. Jeg er have-dame ud over det sædvanlige og kombinationen af os to, betyder at vi altid er i gang med flere projekter rundt omkring i hus og have. Vi intet mindre end elsker det. Børnene løber til og fra og hjælper hvor de lyster (især når de bliver lokket med is eller en lille skilling for indsatsen).

Det betyder at hver weekend starter med at vi forventningsafstemmer med hinanden, fordi vi ved at vi begge to har projekter nok til at fylde en weekend der varer tre måneder. Derfor koordinerer vi lige med hvem der gør hvad, så der også bliver lavet lektier og mad og den slags. Når børnene af og til er ude og lege eller til fødselsdage, så har vi tiden fri, uden at skulle forholde os til deres behov og det er noget, der kan vække voksen-glæde i det lille hjem. Så kan vi jo for alvor gå til den, med alt det vil nu gerne vil nå.

Ulempen er at vi sjældent sidder over søndags Berlingeren og spytter i morgenkaffen, vi fletter ikke tæer i sofaen med hver vores bog og vi sidder stort set aldrig ned i vores have (med mindre vi har gæster). Så hvis ikke vi husker at spise frokost sammen, at snave hinanden i gulvet, når vi mødes undervejs omkring huset og i det hele taget holde forbindelsen til hinanden ved lige, så kunne vi meget vel ende i praktik-fælden.

For det er jo en stor tilfredsstillelse at tumle krops-trætte og øre om i sofaen om aftenen og kigge ud på den ny-revne græsplæne, de blomstrende og vel-gødede roser og den pæne terrasse min mand har lagt. Det er afsindig dejligt at være så myreflittig som vi er og hold nu kæft, hvor bor vi pænt. Men hvor meget er det værd, hvis vi glemmer hinanden undervejs! Hvor svært er det lige at holde passionen ved lige, når man har mere travlt med at lægge nyt gulv i entreen end at pleje kærligheden! Hvor umuligt kan det synes at vedligeholde intimiteten til hinanden, når vi har mere travlt med at beslutte os for ny bil, ny fryser, nye klinker eller farven på væggen!

Det er meget svært skal jeg hilse og sige og det er lige netop derfor mange par ender med at være rigtig gode venner, men ikke særlig meget kærester. Vi er selvfølgelig nødt til at få praktikken til at gå op og vi vil også meget gerne have tid til karriere, børn og meget andet. Så kæresteriet ryger i baggrunden og det bliver begyndelsen til enden på kærligheden.

Så husk det nu. Vær kærester mens I er det. Lad nullermænd være nullermænd og kvalderkål være kvalderkål, for det bliver alt sammen lige meget, hvis ikke I elsker at være sammen om det I har, gør og ikke mindst ER.

Vil du gerne være bedre til det? Både i dit kærlighedsforhold til dig og til din elskede? Tilmeld dig min workshop Det Levende Parforhold. 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.