Gider vi sex med hinanden også om 10 år?

Jeg møder ofte par, som har svært ved at bevare gnisten i deres forhold. Det hele fungerer rigtig godt, børnene trives, huset og haven er passet, men de kaster ikke hinanden rundt i dobbeltsengen både mandag og onsdag og lørdag aften og de har svært ved at se, at det nogensinde skal komme til det igen. For der er jo så meget og vi skal lige nå og om aftenen er vi så trætte og…

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg kender det selv. Den måde vi i vores samfund indretter os på, skaber ikke ligefrem grobund for nærvær og erotik og lideskab, for der skal gøres, handles og opnås resultater. Vi kvinder vil rigtig gerne bestemme en masse derhjemme, vi vil være lige med vores mænd og det er alt sammen rigtig godt på mange måder.

Det betyder desværre bare også at det i nogle parforhold, kan være en lille smule svært at få øje på, hvem der er manden og hvem der er kvinden. Forstået på den måde, at den ene part er den udfarende og initiativtagende og den anden er modtagende og den, som bliver erobret. Vi kan sagtens skiftes, men så skal vi have nogle signaler, som siger noget om, hvem der har hvilken rolle og hvornår.

Jeg synes det er skønt at score min mand. At lade ham vide, at I aften, da får han den store tur. Men selvom det er mig, som tager initiativet, så er det ikke fordi jeg stikker hånden ned i buskerne på ham, tager et fast greb om hans boller og ånder ham tungt i hovedet med et: Kæft, jeg skal ha´fars pølse i aften! Det er muligt at nogen ville synes det var rasende lækkert, men det duer ikke rigtig for os.

Jeg vil derfor gerne slå et slag for, at vi kvinder finder tilbage til det mere feminine, det æggende og inviterende overfor vores mænd. Det er alt andet end lige kvinden, som giver det endelig “go” før elskoven kan finde sted. Derfor er det ultra sexy, hvis hun gnider sig lidt op af ham under produktionen af aftensmaden, kysser ham lidt længere og lidt dybere eller holder hans blik fast, lige akkurat så længe, at han når at opfatte, at hun vil have ham.

Flirt kan være mange ting, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at i de parforhold hvor det maskuline og feminine er lige repræsenteret, der fungerer sexlivet og derfor med stor sandsynlighed også kærlighedslivet rigtig godt.

Jeg vil selvfølgelig have lige ret i mit parforhold. Ligeværdighed er udgangspunktet for kærlighed og udvikling. Men jeg elsker til gengæld også at være kvinde. At gøre mig til, være lækker for og lægge op til den mand jeg elsker. Jeg vil gerne forkæles og feteres, for til sidst at give mig hen i hans arme. Det er da top sexy og jeg elsker at det.

Livet som venner, samarbejdspartnere og foældre kan altså sagtnes kombineres med livet som kærester. Det kræver at vi både som kvinder og som mænd, tør give os hen til den leg og den flirt, som kun er til for os og ikke har noget med vasketøj, forældremøder eller frikadellestegning at gøre. Det er vi nødt til at sætte os ud over. Jævnligt.

Det betyder også at vi skal rydde ud i babysprog, kritik, offerroller og mors/søn forhold og måske meget andet, for ellers kan vi ikke mødes der, hvor vi blot er elskende. Der hvor lidenskaben kan finde sted og hvor vi kan opnå det nærvær, der er så vigtigt for at pleje kærligheden til hinanden.

God sex og god weekend.

Katrine

Læs også: Anmeldelse af “Gnist” – skrevet af Maya Banks

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.