IN-Klumme: Har din mand en 40 års krise?

40 års krisen rammer flere mænd og som partner til en, der går igennem den, kan det være svært at være vidne til. Men måske vi bare skal huske på, at det nogle gange er kriserne, der er med til at definere os og hinanden. INs parterapeut Katrine Axholm sætter ord på 40-års krisen og tankerne bag …

Nogle gange ryster vi på hovedet af de mænd der ud af det blå starter i fitnesscenter, skifter hele garderoben ud, går i byen som aldrig før eller pludselig skal til at gennemføre en ironman. Andre gange græder vi med vores veninder, fordi de er gift med netop en mand, som går i panik, har forelsket sig i en kollega, ikke længere kan mærke sig selv og vil skylle familielivet ud med badevandet.

Hvorfor er de så hyppige de 40 års kriser, hvad handler de om og hvorfor får mænd dem? (det gør kvinder også, men det er på nogle punkter en anden historie)

Med de mænd jeg har i min praksis er det min erfaring, at de har brugt 20´erne på at finde hende de gerne vil giftes og have børn med, 30´erne på at bygge familien, hjemmet og karrieren op. Der er ikke så meget tid til at mærke efter, om det her liv er det rigtige for dem. Der skal stræbes og slukkes ildebrande og hverdagen skal hænge sammen. Han er glad, hvis de andre i familien er glade, han glemte bare lige at tage sig af sine egne behov undervejs. Det betyder ikke at han ikke har spillet fodbold med kammeraterne søndag formiddag eller at han har levet et liv under tøflen, men blot at han ikke har haft sig selv med i de valg han har truffet undervejs i det fælles liv. Han har sat sig selv til side for fællesskabet, fordi han troede det var meningen at livet skulle være sådan.

Så bliver børnene større og mere selvkørende og så får manden øje på sig selv igen. Han når til et punkt, hvor han kigger på sit liv og på sig selv og tænker: Er det her det? Han overvejer om det er sådan her han vil leve resten af sit liv eller om der mon er mere af det der liv til ham et andet sted. Han har været så optaget af at yde, at han har glemt at mærke efter hvad der også var vigtigt for ham.

Hvis man som par ikke har været i stand til at passe på parforholdet, pleje passionen og vedligeholde sexlivet og intimiteten, så kan et liv med hende den labre på 32 år nede i receptionen se meget mere attraktivt ud. Her er pludselig en der forstår, som lytter, som synes han er dejlig og klog og som ikke brokker sig over sene møder, glemte skole/hjem samtaler og som er glad og tilfreds med den sex de har. Det kan ligne den eneste løsning, fordi han på den måde kan få noget mere leg og lethed ind i sit liv, som han ikke har kunnet holde fast i, i sit liv med villa, Volvo og vovhund.

Problemet for mange mænd i deres 40 års krise er, at de ikke er villige til at se på sig selv. De tror det handler om udefrakommende ting i deres liv. At han og konen er vokset fra hinanden, at hun ikke har ladet ham komme ordenligt ind på børnene, fordi hun altid tager over. At hun har domineret for meget derhjemme og han har følt sig utilstrækkelig. At de er for forskellige eller slet ikke vil det samme med deres fælles liv. De ved ikke at det i bund og grund handler om dem selv.

De er optaget af, hvad de går glip af, hvad de synes de mangler og hvad de ikke længere vil leve uden. De tror det er konens (for hun brokker sig jo hele tiden), eller jobbets (fordi jeg arbejder og arbejder og kommer aldrig nogen vegne) eller omstændighedernes skyld.

Som med alt andet i livet, ligger vi som vi har redt. Vi kan ikke forvente et liv med indhold, passion, nærvær, sex og livfuldhed, hvis vi bruger alt krudtet på at dyrke karrieren og ikke er i stand til at tale ordenligt sammen. Når vi deler vores følelsesliv med hinanden, så føler vi os forbundet. Når tør vise vores sårbarhed og usikkerhed, så får vi ømhed og omsorg. Når vi tør give os hen til hinanden, så kan vi dyrke lækker sex og fylde hinanden op. Når vi tør vise hvem vi er, så kan vi forholde os til hinanden og så er vi nemmere at elske.

Men det er ikke alle der har lært det. Vores far og mor har ikke lært os at sætte ord på vores følelser, og derfor ved vi ikke, at det er det, der skal til, for at vi kan mærke hinanden, forholde os til hinanden. Det betyder ikke, at vi skal sidde og kværne rundt i følelser dag ud og dag ind. Det betyder blot, at for at kunne modtage kærlighed, er man nødt til at have adgang til sit følelsesliv, for det er der kærligheden mærkes.

40 års krise eller ej: Vi skal selv skabe det liv vi ønsker at leve. Det kræver, at vi tager ansvar og ikke vælger den lette løsning og forsøger at flygte fra os selv. Græsset er ikke grønnere på den anden side af åen. Det er grønt lige der, hvor vi vander det.

Held og lykke med kærligheden og husk at en krise kan være det første skridt til et endnu bedre liv.

Læs også: 40 år og havd så? 

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.