“Jeg kan ikke elske dig længere”

Sådan sagde Carsten til sin kone Hanne, da de sad i min konsultation. Han fortsatte: “Jeg har prøvet alt hvad jeg kan, men det er aldrig godt nok. Det er som om, du tror jeg gør, det jeg gør, for at såre dig med vilje”
Hanne bare græd og græd med hovedet i hænderne: “Men jeg elsker dig, hvis bare du..”
“Men der er jo altid noget, jeg skal gøre anderledes” afbrød Carsten hende “..du er aldrig tilfreds, du kommenterer konstant, på det jeg gør, og det er aldrig godt nok, fordi det ikke er på din måde. Du sukker og stønner og alt er i vejen. Jeg kan ikke holde det ud!”
Hanne så ulykkeligt op på ham: “Jamen hvorfor kan du ikke bare tage hensyn til mig, hvis du elskede mig ville du..”

Og sådan kunne de være blevet ved. Carsten og Hanne havde været gift i 14 år og havde to børn sammen. Carsten havde gennem hele deres ægteskab været god til at tage vare på sine egne behov. Ud over livet i familien, havde han prioriteret de ting, der var vigtige for ham. Hans arbejde og hans golf.

Hanne havde passet huset og børnene, og de havde aldrig direkte talt om, at opgaverne skulle være fordelt anderledes. Hanne have længe været utilfreds, og det var kommet ud som suk og som små stikkende bemærkninger mellem sidebenene. Carsten var gradvist blevet irriteret og havde stille og roligt trukket sig. Han havde for nogle år siden mistet lysten til Hanne og det havde de heller ikke talt om.

Det blev tydeligt i terapien, at Carsten og Hanne aldrig havde været gode til at tale om der følelsesmæssigt foregik imellem dem. De havde diskuteret og skændtes, men det havde altid været fyldt med beskyldninger og kritik og forsvar. Hanne havde følt sig som offer for Carstens valg i familielivet, men hun havde aldrig sagt det direkte til ham. Hun havde brokket og beklaget sig og han havde langsomt trukket sig så langt væk fra forholdet, at han til sidst ikke kunne mærke at han elskede hende mere.

Hanne havde ubevidst gennem årene troet at hvis bare hun gjorde alt det for Carsten, så ville han elske hende ubetinget. Hun havde godt kunne mærke, at det ikke virkede og var blevet mere og mere frustreret, men havde ikke vidst, hvad hun skulle gøre anderledes.

Og nu sad de hos mig.

Hvad kan du lære af det? Hvis du føler dig som en sur kost og er ved at brække dig af forpligtelser og praktiske opgaver, så kan du blot takke dig selv og begynde at gøre noget andet. Lad være med at bebrejde de partner de valg, du har truffet i dit liv, det er ikke hans skyld.
Hvis du har meget fokus hos din ægtefælle og alt det du synes han eller hun gør rigtig eller forkert, så graver du din egen følelsesmæssige grav. Modsat, hvis du hele tiden føler dig bebrejdet og kritiseret, så er det tid til at kigge på, hvordan du mon bærer dig ad med kun at lytte efter det du gør forkert.

Få fisken på disken inden kærligheden begynder at blegne. Det skal foregå uden bebrejdelser og kritik og med en villighed til at tage rigtig meget ansvar for hver jeres bidrag til det I hver især gør galt.
Problemerne går ikke væk fordi I ikke taler om dem og der er så meget du kan nå at gøre inden da og dermed få meget mere af det du ønsker dig. Dit parforhold skal gerne være udfordrende men det meste af tiden inspirerende, trygt og givende.

Kan Carsten elske Hane igen? Få svaret HER 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.