21 mar Når pengene skiller jer ad!

Jeg oplever det ofte med par, som kommer i terapi i min praksis. Økonomien fylder. Især hvis der er ulighed. Hvem tjener pengene? Hvordan skal de prioriteres? Mest af alt bliver det en betændt konflikt, når parret skal skilles. Penge er magt, og det er et våben, som kan bruges som afpresning og som trussel, hvis modparten ikke makker ret.

Carsten og Charlotte havde været gift i 14 år. De havde to børn sammen og havde, som så mange andre par, fordelt arbejdsopgaverne og ansvaret for familien mellem sig. Carsten havde gjort karriere og tjente en halv gang mere end Charlotte. Til gengæld havde hun mere tid hjemme og passede børn og hus. Det var sådan, de gerne ville have det, og det havde fungeret. Lige indtil nu hvor de skulle skilles.

Carsten havde en god stilling, og han tjente godt, bilen var firmaets, så han skulle nok klare sig. Der var ikke meget friværdi i deres fælles hus, så Charlotte derimod stod uden penge til at starte op for, da hun blev alene.

Det svære ved fordelingen af et fælles liv er, at ikke alt kan tælles op. Hvor meget er det værd, at børnene blev hentet klokken tre hver dag, fremfor hvis begge havde en karriere? Hvis det ene barn har haft brug for ekstra tid og omsorg i en lang periode, og den ene forælder har taget sig af det? Alle de bløde og ikke-målbare valg vi har truffet i løbet af et liv sammen. Hvordan skal de værdisættes?

Oftest bliver penge-kortet spillet, hvis der har været utroskab, eller hvis den ene vil gå, og den anden ikke vil miste. Den utro køber bod, og den forsmåede straffer for de sårede følelser.

Jeg synes, det er vigtig, at man opfører sig ordenligt og ansvarligt, uanset hvor såret man er. Når man har børn sammen, har man også et fælles ansvar for, at de har det godt, når de er hos den anden forælder. Ingen er tjent med at mor bor i en lille lejlighed og ikke kan rejse på ferie med børnene eller købe flyverdragt, fordi der ikke er råd. Lige så lidt som mor ikke er tjent med at far er ulykkelig i det store hus.

Som voksne er vi ansvarlige for os selv. Ingen er skyld i, hvordan vi har det. Det er kun vi selv. Samtidig er vi gensidigt forpligtet, når vi har børn sammen. Det kunne, jeg ønske at mange flere, som bliver skilt tog alvorligt og efterlevede. For deres egen og mest af alt for børnenes skyld.

Læs også: Rikke vil skilles