23 feb Manden der mistede sin familie, og kvinden der mistede sin partner

Dengang jeg slap min fluekneppende forestilling om ligeberettigelse (som i min verden i højere grad handlede om hvis tur det var til at tage opvasken end en reel berettigelse, som jeg altid har følt var på plads), så kunne jeg begynde at nyde at være kvinde for min mand. Nu hører jeg til den slags kvinder som synes, det er skønt at lave lækker mad, når min mand kommer hjem efter arbejde (hvis jeg altså ikke lige selv arbejder sent), jeg elsker at sylte og bage, at lave kaffe til ham morgenen og hvis jeg havde tid, ville jeg såmænd også stryge hans skjorte.

Jeg gør det fordi, jeg synes det er dejligt at vise ham min kærlighed på den måde. Jeg føler mig kvindelig når han kommer hjem fra arbejde, klapper mig i måsen og kysser mig i nakken og siger: Uhm maden dufter skønt. Jeg er måske lidt 50 ér agtig i min tilgang til de huslige pligter, fordi jeg også elsker at han kradser penge hjem, sætter badeværelse i stand i kælderen eller lægger nyt tag på huset. Jeg elsker det, fordi jeg har friheden til selv at vælge det, og fordi jeg oplever os fuldstændig ligeværdige, og når jeg ikke kan, så tager han helt naturligt over. Jeg gør det altså af kærlighed og ikke af nød eller pligt.

Jeg tror at de roller er en del af det mænd og kvinder savner, når de bliver skilt.

Kvinderne savner partnerskabet, nærheden og intimiteten. De savner at høre til hos en mand og at have et menneske andet menneske tæt på, som de kan dele deres følelser og drømme med. Samtidig kan det selvfølgelig også være en lettelse at slippe for alle frustrationerne og savnet af alt det, som parforholdet ikke opfyldte.

For mænd er det ofte tabet af familien, der slår hårdest. De savner at have deres plads som mand i familien, med kone og børn ved siden af sig. De slipper så til gengæld for at blive kritiseret og føle sig utilstrækkelige sammen med deres kone. Mange mænd finder ofte en ny kæreste relativt hurtigt efter bruddet, netop fordi deres rolle så igen er defineret. Så hører de til et sted. Kvinder er ofte bedre til at skabe sig en ny familie uden mand, men samler sig om børnene og bygger et liv op med dem. Mændene føler sig amputeret og savner familielivet, hvor kvinden sørgede for hjemmet og skabte den trygge ramme hjemme og hvor hans rolle var vigtig som skaffedyr og beskytter af familien.

Dermed ikke sagt at kvinderne skal tilbage til kødgryderne og mændene skal afsted på jagt, men mere en beskrivelse af de roller, som de fleste af os naturligt indtager, når vi gør det vi er bedst til og som vi så netop savner, når vi ikke har dem mere.

I dag slår jeg et slag for at vi bliver bedre til at være taknemmelige for det vi har og at vi husker at evnen forpligter. Når vi viser vores kærlighed gennem ord og handlinger, så bliver verden et meget bedre sted at være. Jeg har ihvertfald vinket farvel til millimeter demokratiet og husker mig hver dag på at være glad for det jeg har, fremfor alt det jeg synes han ikke gør.